Helt nede ved fjorden, sydøst for byen Sondrup, ligger en ejendom opført i bindingsværk, kampesten og med stråtag kaldet Dilbjerg. Folk mener, at det var det sidste sted her på egnen hvor den forbudte brændevinsbrænding foregik.
Dilbjerg er blandt 350 registreret stednavne i Danmark, og er – ud over brændevinsbrænderi – også kendt af de lokale som kanonhuset, men det er en heks, som har lagt navn til selve Dilbjerg.
Det fortælles at en heks ved navn Dille ernærede sig ved at kaste sten ud fra ”bjerget” og derved sænke de skibe, som sejlede ind i fjorden. En dag da Dille skulle kaste en sten fik hun overbalance og trillede ned af bakken, stenen kom efter og landede ovenpå hende. Det siges at hun den dag i dag ligger under Dilbjerg-stenen som ses i vandet tæt ved en af stenalderbopladserne.
DILBJERG
Down by the fjord south of the city Sondrup, lies an estate built in timber, stone and thatched roof called Dilbjerg. People think it was the last place here in the district where the prohibited brandy firing was going on.
Dilbjerg is among 350 registered place names in Denmark and is - besides distillery - also known by locals as the canon house, but it is a witch, which has named Dilbjerg.
It is said that a witch named Dille supported herself by throwing stones from the "mountain" and thereby lower the ships that sailed into the fjord. One day when Dille would throw a stone, she lost her balance and rolled down the hill, the stone came after and landed on top of her. It said to this day that she is lieing underneath the Dilbjerg-stone in the water near one of Stone Age settlements.